Priser og finansiering

PRISER, KØBENHAVN
Konsultation (55 minutter): 1200 kr.
Rabat for selvbetalende SU-modtagere og ledige: 950 kr. pr. konsultation***

PRISER, LYNGBY
Konsultation (55 minutter): 1200 kr.
Rabat for selvbetalende SU-modtagere og ledige: 950 kr. pr. konsultation***

*** Jeg har et begrænset antal pladser med rabat.
Ønsker du et forløb til reduceret takst, må du meget gerne kontakte mig og høre, om der er ledige pladser.
 
 
Der kan betales med Mobilepay til ”522445”. 
Jeg har også mulighed for at fremsende en faktura pr. mail.

 

Hel eller delvis finansiering

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, yder de rabat.
Fra januar 2023 gælder følgende takster:

– 16-25 årige = 450 kroner i rabat pr. konsultation ved opfyldelse af visse kriterier (læs mere her).  
– Under 18 eller over 25 år = 300 kr. i rabat pr. konsultation ved opfyldelse af visse kriterier (læs mere her).
– Er du under 26 år, kan du desuden få 300 kr. i rabat pr. konsultation, også selvom du ikke opfylder en af ovenstående henvisningskriterier. 

Med dit samtykke kan jeg indberette direkte til Danmark, så du ikke skal gøre noget i den forbindelse.

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan den ofte anvendes til psykologbehandling og dermed give et helt eller delvist finansieret forløb. Jeg har blandt andet haft forløb finansieret af Danica, Skandia og Pensam samt Tryg, Gjensidige, TopDanmark og Mølholm.

Nogle fagforeninger og lignende finansierer også forløb hos psykolog.

Henvisning fra egen læge

Jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Har du en lægehenvisning, kan den derfor ikke benyttes hos mig.
Du er fortsat meget velkommen hos mig – men desværre med finansiering på anden vis.

Opleves ovenstående finansieringsmuligheder som en jungle at finde rundt i, så spørg mig endelig. Så skal jeg forsøge at guide dig bedst muligt på vej. 

Afbud

Afbud bedes meddelt senest klokken 16.00, dagen før vi har en aftale.
Afbud senere end klokken 16.00 dagen før aftalt tid eller udeblivelse opkræves halvt honorar.

Jeg har valgt at have en lempelig afbudspolitik i min praksis, da øvrige forpligtelser i forhold til arbejde, familieliv m.m. ikke skal have store økonomiske konsekvenser for dig.
Hvis du ved, at du er forhindret, må du dog meget gerne melde afbud før dette. Så har jeg mest mulig tid til at tilbyde konsultationen til en anden, da der ofte er mange, der ønsker en tid.

Du kan lægge en besked på min telefonsvarer eller sende en SMS eller mail, hvis du er forhindret i at møde op.

Privatlivspolitik Copyright © Psykolog Maja Schou
<